Højesteret

02-11-2025

Højesteret

Sag BS-21907/2025-HJR

Højesteret styrker barnets ret til begge forældre og respekt for familielivet. Med en ny kendelse af 22. september 2025 har Højesteret slået fast, at fuldbyrdelse af samvær bør ske ved afhentning af barnet, når det sker på en skånsom, fagligt forsvarlig og børnevenlig måde, for respekt af barnets ret til begge forældre og familielivet i henhold til artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).

Højesteretskendelsen markerer et vigtigt skridt i retning af en mere balanceret og samtidig børnefokuseret håndtering af samværssager og understøtter den indsats, som Danmark har iværksat mod forældrefremmedgørelse siden lovændringen pr. 1. januar 2025.

Respekt for familielivet er en menneskeret

Højesteret fremhæver, at tvangsfuldbyrdelse af samvær skal ske, hvis det er foreneligt med barnets bedste, og at afhentning af et barn kræver nøje vurdering og tilstedeværelse af fagpersoner. Dermed understøtter afgørelsen EMRK artikel 8, som sikrer retten til familieliv og statens positive forpligtelse til at bevare og genoprette relationen mellem barn og forældre.

"Højesteret sender et klart signal om, at Danmark værner om barnets relation til begge forældre. Kendelsen viser, at retssystemet skal beskytte barnets tryghed og respekterer retten til familieliv – præcis som menneskeretten kræver," udtaler Jesper Lohse, MBA


Et fortsat skridt mod bekæmpelse af forældrefremmedgørelse

Afgørelsen kommer i forlængelse af den danske lovreform, hvor forældrefremmedgørelse nu anerkendes som psykisk vold mod barnet.

Ved at understrege balancen mellem barnets tryghed og forældrenes rettigheder styrker Højesteret den retslige ramme for at modvirke forældrefremmedgørelse og for at sikre, at barnet ikke mister kontakt til en god forælder på grund af samarbejdschikane.

"Når Højesteret præciserer, at fuldbyrdelse af samvær kan ske – med respekt for barnet – bliver det et vigtigt redskab mod forældrefremmedgørelse. Det viser, at Danmark både tager børns følelser og forældrenes rettigheder alvorligt," udtaler Jesper Lohse, MBA.


Et mere menneskeligt og fagligt system

Kendelsen viser, at retsvæsenet, Familieretshuset og kommunerne skal arbejde tættere sammen med børnesagkyndige i gennemførelse af samvær.

Det er i tråd med Foreningen Fars arbejde for et menneskeligt, moderne og fagligt funderet familieretligt system, hvor børnesager skal løses i respekt for barnet og hele familien, med belønning af godt forældreskab. Det er bedst for barnet.

Et Danmark i front

Med kendelsen placerer Danmark sig som et af de første lande i Europa, der både juridisk og menneskeligt integrerer kampen mod forældrefremmedgørelse i domspraksis.

Det understreger en progressiv udvikling i familieretten, hvor barnets tarv, menneskeretten og ligeværd mellem forældre står side om side.

Fakta

INDBERET DIN SAG

Det er muligt at indberette familieretslige sager for analyse af overholdelse af menneskeretten i Danmark.